GORM & PARTNERE

Refusionsopgørelse

Hvad indebærer en refusionsopgørelse?

En refusionsopgørelse udgør en detaljeret liste over betalinger og udgifter, der falder sammen med overtagelsesdatoen i forbindelse med en bolighandel. Dette omfatter situationer, hvor enten køber eller sælger har afholdt udgifter, som helt eller delvist bør dækkes af den anden part. Disse poster justeres og specificeres i en refusionsopgørelse.

Normalt skal en refusionsopgørelse fremlægges senest 30 dage efter overtagelsesdatoen.

Hvilke udgifter inkluderes i en refusionsopgørelse?

Nedenfor er typiske eksempler på udgifter, der inkluderes i en refusionsopgørelse:

  1. Ejendomsskatter
    Disse omfatter poster, der opkræves periodevis forud på ejendomsskattebilletten. Grundskyld til kommunen udgør hoveddelen. Desuden kan der også være udgifter til renovation og lignende.

  2. Vand- og vandafledningsafgift
    Disse udgifter afregnes baseret på forbrug frem til overtagelsesdagen, hvis de skal medregnes i refusionsopgørelsen.

  3. Sælgers andel af ejerskifteforsikringspræmien
    Hvis køber har valgt at tegne ejerskifteforsikring, inkluderes sælgers andel af præmien i refusionsopgørelsen.

  4. Kontingent til grundejerforening
    Dette fordeles mellem køber og sælger med overtagelsesdagen som skæringspunkt.

  5. Fællesudgifter til ejerforening
    Ligesom med grundejerforeningskontingentet fordeles fællesudgifterne mellem køber og sælger med overtagelsesdagen som referencepunkt.

Bliv ringet op af en køberrådgiver

Tag en uforpligtende samtale med os for at høre om dine muligheder.

Forbrugsafgifter

Forbrugsafgifter såsom varme, elektricitet og ofte også vand afregnes direkte til forsyningsværkerne. Efter modtagelse af aflæsningsskemaet sørger de for slutafregning til sælgeren og registrerer de nye ejere pr. overtagelsesdagen.

Hvem udarbejder refusionsopgørelsen?

Der er ingen faste regler for, hvem der skal stå for udarbejdelsen af refusionsopgørelsen, men det skal angives i købsaftalen. Typisk vil den part, der berigtiger handlen og udarbejder skødet, også være ansvarlig for refusionsopgørelsen. Dette vil være angivet under pkt. 8 i købsaftalen. Det er derfor op til sælger og køber at aftale, hvilken af deres rådgivere der skal håndtere udarbejdelsen af refusionsopgørelsen. Sælgers rådgiver vil ofte være ejendomsmægleren, mens købers rådgiver typisk vil være en køberrådgiver.

Betaling af tilgodehavende fra refusionsopgørelsen

Enten vil køber have penge til gode, eller sælger vil få penge tilbage. Hvis køber har et overskydende beløb, vil dette beløb normalt blive modregnet i købesummen. Der bliver typisk tilbageholdt et mindre beløb (f.eks. kr. 10.000) indtil refusionsopgørelsen er godkendt af begge parter. I dette tilfælde vil den part, der står for at fuldbyrde handlen, anmode sælgers bank om at overføre refusionssaldoen til køber og frigive det resterende beløb til sælger.

Hvis det derimod er sælger, der skal have penge tilbage, skal køberen overføre beløbet til sælgers konto.

Refusionssaldoen forfalder til betaling 4 hverdage efter, at refusionsopgørelsen er blevet godkendt. Hvis betalingen af refusionssaldoen forsinkes, påløber der renter.

Indsigelser imod refusionsopgørelsen

Hvis hverken køber eller sælger er tilfredse med refusionsopgørelsen, har de ret til at fremsætte indsigelser. Enhver indsigelse skal være indsendt senest 4 hverdage efter modtagelsen af opgørelsen. Uden indsigelser inden for denne tidsramme vil refusionsopgørelsen blive anset som godkendt.

Det skal dog bemærkes, at medmindre der opnås enighed, kan kompensationsbeløb for fejl og mangler ved ejendommen ikke medtages i refusionsopgørelsen.

Derfor er det heller ikke muligt at foretage modregninger uden enighed fra både køber og sælger, eller at udskyde godkendelsen af refusionsopgørelsen eller tilbageholde beløb i købesummen.